5 gode råd når du skal holde stor havefest

Du har besluttet dig for, at du vil invitere venner og familie til en stor havefest i anledningen af din runde fødselsdag. Måske har du tidligere holdt større fester, hvor alle har været inviteret, men det kan også være, at denne fest, er den første store fest, du skal holde. Der er nogle få ting, du bør overveje, inden du sender invitationerne ud.

 

  1. Overvej hensigten med din havefest. Inden du inviterer dine gæster, bør du overveje, hvad festen skal byde på. Er det meningen at dine gæster skal sidde ned og spise i flere timer eller er det mere et åbent hus, hvor dine gæster kan komme løbende i løbet af dagen.
  2. Man ved aldrig med vejret i Danmark, og selvom du vil holde din havefest i højsommeren, hvor solen plejer at skinne, så kan man aldrig vide sig sikker. Sørg for at have et telt eller lignende, hvor dine gæster kan trække ind, hvis det er koldt, eller hvor der er plads til, at alle kan sidde ned og spise i tilfælde af regn og dårligt vejr. Der er flere steder hvor du kan leje festtelte, så du behøver ikke selv at skulle ud og investere i et telt. Du bør også overveje om dine gæster kan bruge dit toilet, eller om du vil leje et ekstra toilet. Afhængig af antallet af gæster, kan det nogle gange være en fordel med et ekstra toilet. De fleste bruger toilettet lidt oftere, hvis der skal drikkes en del øl og andet alkohol.
  3. Vil du selv lave maden til din havefest, eller vil du have det leveret udefra. Hvis du skal have maden udefra, kan du enten vælge et sted, der blot afleverer maden, men der er også flere steder der tilbyder at tilberede maden til selve festen. Flere slagtere tilbyder stor grill buffet, som egner sig godt til en havefest og som tilberedes ved festen. Du bør også overveje, om du vil have nogle folk til at servere, fjerne flasker og rydde op efter festen.
  4. Det kan være sjovt at overaske sine gæster med et anderledes indslag til din havefest. Du kan leje en pølsevogn, eller få en mobil juicebar ud til festen, hvor der er en person med, som kan lave sjove og anderledes drikke til dine gæster. Det er en nem måde at gøre det lidt anderledes og dine gæster vil helt sikkert snakke om det efterfølgende og huske din havefest for dette.
  5. Sørg for at der er rigeligt mad og drikkevarer. Det er aldrig til at vide, hvor meget dine gæster spiser eller drikker. De fleste steder, der leverer drikkevarer, tilbyder for det meste at tage uåbnede flasker og fadølsfustager retur uden beregning. Så sørg for der er nok til hele aftenen/natten afhængigt af, hvad du har planlagt for din havefest.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network