Fælleseje ved indgående af ægteskab

Generelt om formueordningen

Ægtefællers formueforhold er hovedsagelig reguleret ved lov om ægteskabets retsvirkninger (Retsvirkningsloven.). Retsvirkningsloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012. Reglerne i ægteskabsloven har ikke direkte betydning for formueordningen, men den kan dog have økonomisk betydning, idet den giver hjemmel til fastsættelse af ægtefællebidrag efter tilbud på separation eller skilsmisse. Ægtefælleskifteloven indeholder tillige en regel, der har direkte økonomisk betydning. idet det efter den kan pålægges en ægtefælle at afgive et beløb til den anden efter separation eller skilsmisse.

Den legale formueordning er fælleseje men med mulighed for at træffe bestemmelse om særeje. At retsvirkningslovens formueordning er fælleseje, er ikke nyt i forhold til tidligere. Helt fra Danske Lovs tid har formueordningen været fælleseje med mulighed for at etablere særeje eller udarbejde en fremtidsfuldmagt. Alligevel betød gennemførelsen af retsvirkningsloven et fundamentalt brud med den tidligere retstilstand. De tidligere formueordninger byggede nemlig på det patriarkalske system. forstået på den måde, at manden som overhoved for familien var den, der kunne foretage formueretlige dispositioner, medens der ved retsvirkningsloven tilsigtes en formueretlig ligestilling af ægtefællerne.

Manden kunne råde over hele fællesboet

Efter reglerne i Danske Lov (DL) var det manden, der kunne råde over hele fællesboet, såvel det han selv havde indbragt, som det hustruen havde indbragt, ligesom hans kreditorer kunne tilegne sig hele fællesboet. Hustruen kunne ikke indgå formueretlige aftaler og manden bestyrede derfor hendes særeje som værge, medmindre en anden havde fået overladt bestyrelsen deraf. I 1880 fik hustruen ret til at råde over sit selverhverv, og dette blev unddraget mandens kreditorer. Hustruen kunne dog stadig ikke på egen hånd påtage sig formueretlige forpligtelser ved aftale.

Denne ret opnåede hustruen først ved en lov fra 1899. Selv om den gifte kvinde opnåede myndighed i 1899, var det dog fortsat manden. der kunne råde over fællesboet og hans kreditorer, der kunne tilegne sig hele fællesboet, herunder fx også en arv, der var tilfaldet hustruen, medmindre den var gjort til særeje. Hustruen kunne ganske vist indgå aftaler. men hun kunne ikke forpligte fællesboet, kun sit selverhverv og sit særeje. Efter 1899 loven var manden således stadig overhoved i økonomisk henseende. Retsvirkningsloven fra 1925 tilsigter i modsætning til de tidligere love en formueretlig ligestilling mellem ægtefællerne gennem regler om gensidig pligt til at bidrage efter evne til familiens underhold i §§ 2 og 3, og gennem adgang til at indgå retshandler til billig fyldestgørelse af dagliglivets fornødenheder på begge ægtefællers ansvar i § l l.

Princippet om særråden og særhæften

Ligestillingen søges endvidere opnået gennem et princip om særråden og særhæften på den måde, at hver af ægtefællerne alene er berettiget til at råde over, hvad han selv har erhvervet såvel før som under ægteskabet, og således at ægtefællerne hver for sig hæfter med dette over for egne kreditorer. Princippet om fælleseje, særråden og særhæften kunne umiddelbart synes i strid med en fællesejeordning. Retsvirkningslovens fællesejeordning er imidlertid en særegen form for fælleseje. Så længe fællesskabet består, råder hver ægtefælle med enkelte modifikationer frit over, hvad han har indført i fællesboet; den såkaldte bodel.

Den egentlige betydning af fælleseje viser sig først ved fællesskabets ophør, hvor hver ægtefælle eller dennes arvinger, via en advokat udtager halvdelen af det beholdne fællesbo – boslodden. De nærmere regler om skifte mellem ægtefæller findes i lov nr. 594 af 14. juni 2011 ægtefælleskifteloven, der pr. 1. marts 2012 afløste fællesboskifteloven. Når såvel den nugældende fælleseje formueordning som de tidligere formueordninger karakteriseres som fællesejeordninger, ligger der således intet deri om tilbudblog rådigheden eller hæftelsen; at formueordningerne karakteriseres som fælleseje har kun henblik på den gældende advokat delingsnorm ved fællesskabets ophør, hvilket er den væsentligste forskel mellem en fællesejeordning og en særejeordning.

Ægtefællernes erhvervelser

Fællesejet omfatter som hovedregel alle ægtefællernes erhvervelser, men som foran nævnt er der mulighed for at træffe bestemmelse om særeje. For rådigheden over særeje / fælleseje gælder der ikke de modifikationer i den frie rådighed, der gælder for fælleseje. Navnlig ved fællesskabets ophør, har en særejebestemmelse betydning. Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sit særeje uden at skifte med den anden ægtefælle, og ved fuldstændig særeje gælder tilsvarende ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network