Græs, der gror og gror – terapi eller surt arbejde?

Jeg elsker, når græsset er nyslået. Det er ligesom at have fået klippet pandehår og plukket øjenbryn, det strammer det hele op. Det er muligvis meget småborgerligt, men jeg kan endda særlig godt lide, når man stadig tydeligt kan se striberne af knapt tørt afklippet græs. Aflejringer, der viser de baner, man har gået med klipperen. Så er det lige før, jeg også ønsker mig flagstang og måske en guldfiskedam.

At slå græs er visuelt langt mere effektivt end at luge. Vildnisset står så smukt, når det får kontrast af det tæmmede. Det behøver man ikke være havekyndig for at se og fornemme. Så i modsætning til at støvsuge før en fest (det er der alligevel aldrig nogen, der lægger mærke til) kan det godt betale sig at slå græsset før havefesten. Et solidt argument imod kan dog være, at gæsterne så til gengæld slæber masser af græs ind i huset, når de skal ind og tisse Skal man så til at rive græsset, efter at det er klippet? Niks, det er for meget at gøre ud af det. Man kan jo bare tage støvsugeren. Bagefter.

At slå græs – eller klippe græs?

Hvad hedder det egentlig? Klippe græs, det er vist sådan noget en professionel gør. Eller folk med store haver og dertilhørende små havetraktorer. De klipper græs. I store cirkelmønstre. jeg tror,jeg slår græs, for jeg går bag min – nåja, klipper. Bane op og bane ned. Den har ganske vist en motor, som både klipper (der var den igen) og driver fremad.Jeg bilder mig ind, at det er lidt mere ‘autentisk’ end at sidde på en havetraktor.

Selvom jeg indimellem godt kunne drømme om en, fordi vi har så meget græs. Rigtig meget græs. Men man ser altså lidt dum ud på en havetraktor. Jeg er ked af at sige det, men jeg har aldrig set nogen se helt okay ud på en havetraktor. Måske er det hattene? Af en eller anden grund har de, der sidder på havetraktorer, altid noget på hovedet. Overvejende kasketter. Men der kører også en hel del hatte rundt bag hækkene, og de er ofte lidt for små, hattene. Det er nu nok mest mænd, jeg her ser for mig. Jeg har faktisk aldrig set en kvinde på en havetraktor. En anlægsgartner benytter ofte en havetraktor eller endnu større maskiner.

Hverken med eller uden noget på hovedet. Nå, at slå græs er en meget meditativ handling. Man går bare der. Og går og går. Op og ned. Lidt ind under buskene og ikke for tæt på rosen. Jeg går ind for halvandengangs-slåning. Altså én gang frem og så tilbage halvt ind over den bane, man lige har slået og halvt ude i det høje. Så bliver det tætklippet, og man er sikker på ikke at overse en smal strimmel her og der. Jeg tror, jeg laver mærkelige mundbevægelser, mens jeg gør det.

Det har jeg set andre gøre. De ved det ikke, men de gør det. Ligesom de siger noget. Eller synger. Det gør jeg også, jeg synger tit, og så går jeg og siger ord for mig selv. Ord, der er gode, eller begreber, jeg skal huske at slå op, når jeg er færdig. Motorlyden tager både sang og ord. Det er meget godt. Alternativt får du en gartner eller en havemand til at slå græsplænen for dig – det er endnu nemmere.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network