Hvordan får du et varigt vægttab?

De fleste eksperter og mennesker der har prøvet det er enige: Slankekure virker ikke. Faktisk har de i mange tilfælde den helt modsatte effekt. Mange forsøger at smide de ekstra kilo ved en hurtig slanke kur inden ferien. Det lykkes da ofte også at tabe sig, men når hverdagen starter og kuren er slut vender de fleste tilbage til de gamle indgroede vaner – dog med ekstra tempo. Lynhurtigt er vægten tilbage til udgangspunktet og ofte bliver den også mere end tidligere. men hvorfor er det sådan?

Det skyldes simpelthen at kroppen er indrettet sådan for at overleve. Hvis vi i en periode har fået “for lidt” mad og næring, skriger kroppen nærmest efter mad – simpelthen for at overleve. Når der så pludselig er med nok vil kroppen forsøge at opbygge ekstra depoter, simpelthen få at undgå at sulte på et senere tidspunkt. Sådan er vi indrettet og der er nærmest umuligt at kæmpe imod.

Hvordan bør et vægttab foregå?

Det helt store spørgsmål er i stedet hvordan et vægttab ellers bør foregå – og kan man overhovedet tabe sig så det holder. Det helt korte svar er ja – selvfølgelig kan man det. Men det kræver mere end bare en slankekur. Det kræver en livsstilændring og et helt andet og sundere forhold til mad. Mange diætister har for længst indset dette og derfor har mange et tilbud om varigt vægttab, som fungerer på en helt anden måde end de traditionelle slankekure. Det allerbedste form for vægttab er et rette din bevidsthed mod dit daglige indtag af mad. Og på den måde blive bevidst om hvornår du indtager mere mad end du har brug for. Er det når du kommer hjem fra arbejde? Er det til aftensmaden? Eller måske den klassiske ‘aftenhygge’? Når du bliver bevidst om hvornår det er du spiser for meget, kan du også meget nemmere og med et meget bedre og mere holdbart resultat, få lagt en plan for dit vægttab.

3 gode råd til et varigt vægttab.  

  • Bevidsthed: Når du er blevet bevidst om hvornår det er du primært spiser for meget, kan du bevidst prøve at lave en lille ændring i de situationer. Er der fx ved måltiderne, kan du begynde at lave lidt mindre portioner. Er det om eftermiddagen du snacker, kan du prøve at tømme huset for usunde hurtige snacks, og i stedet sørge for altid at have frisk frugt ved hånden. Er det om aftenen foran fjernsynet der ryger lidt for mange kalorier indenbords, kan du måske prøve at gå en tur i stedet eller lægge puslespil/begynde at hækle eller strikke eller en anden form for hobby du synes er sjov.
  • Bevægelse: Hvis du ikke synes hård træning, løbeture og styrketræning er sagen er du bestemt ikke alene. Og det er ikke altid nødvendigt med streng motion for at opnå et varigt vægttab. Men lidt bevægelse skal der til. Det kan være at stå af bussen et stop før du skal af, og gå resten af vejen. Det kan være at hoppe en tur i bølgerne her i sommervarmen og svømme bare i 5 minutter. Det kan være at gå ud og lege og spille fodbold eller hoppe i trampolin med børnene. Al bevægelse tæller med i regnskabet.
  • Beslutsomhed: Det er vigtigt at du beslutter dig for at det er NU du vil skabe et varigt vægttab. Lav en realistisk tidsramme for hvor lang tid det vil tage dig at tabe de kilo du gerne vil af med. 1 kg. om ugen er fx ikke et realistisk bud på et længerevarende og varigt vægttab, måske passer 0,5 kg. bedre for dig. Når du har besluttet dig fast på at du vil tabe dig bliver det både nemmere (nogle gange) at sige nej tak til søde sager eller en ekstra portion dejlig mad. Men det hjælper dig også til at holde hovedet højt og fortsætte din plan dagen efter du fx har valgt at nyde chips, slik, sodavand og kage. Vægttab skal ikke bestå af forbud, så lykkes det sjældent.



Postet by Jonas123 via AdSet linkbuilding network