Ja, jeg er vegetar – En personlig beretning

Hvordan er det at være vegetar? Det er nok det spørgsmål jeg bliver stillet oftest, både på facebook og ude i det virkelig liv. Hvordan laver du en madpakke? Hvad spiser du til aftensmad? Savner du aldrig kød? Hvor køber du dagligvarer? Snyder du nogensinde? Så jeg dig lige indsnuse et stykke bacon? Og så videre. Og det er da også en alternativ vej at gå når det kommer til kosten, især når man er dansker; landet med rigelig mængder svinekød og et køkken, der generelt tager rigtig meget udgangspunkt i kød.

For mig kom vegetarismen snigende for et par år siden, da jeg stadig boede i Berlin. Jeg havde aldrig rigtig overvejet mine indkøbsvaner ret meget udover mængden af slik og junk, der røg i kurven, indtil det en dag gik op for mig, hvor overdrevet meget kød, jeg spiste uden overhovedet at reflektere over det. Når jeg købte dagligvarer strøg jeg direkte hen til kødafdelingen og byggede så ellers et måltid op derfra. Men jo mere jeg blev klar over, at det var det, jeg gjorde, jo mere havde jeg egentlig lyst til at spørge mig selv ‘hvorfor’ og ‘hvad har det af konsekvenser?’.

Herfra gik det slag i slag. Jeg besluttede at skære kødet fra i weekenden, og efterhånden som jeg blev klar over hvor let det var, droppede jeg kødet helt og blev vegetar. Og så læste jeg Jonathan Safran Foers bog “Eating Animals”, som seriøst kan få selv den mest inkarnerede kødspiser til at tvivle.

Jeg dømmer ikke andre mennesker

I sidste uge, var der en der spurgte mig, om jeg dømmer andre for at spise kød, og det gør jeg bestemt ikke, og hvis jeg måtte bestemme ville ikke beordre alle mennesker til at droppe kødet. Men jeg ville ønske at flere af os tog en bevidst beslutning og reflekterede lidt over, om kødet er et bevidst valg eller bare en vane, for det har konsekvenser for vores krop, for miljøet og for naturen. Jeg vil hjertens gerne spise en god bøf fra et dyr, som har haft et naturligt og godt liv, men ellers har det ingen interesse, så vil jeg langt hellere smovse rundt i alle de andre lækre, naturlige grøntsager som er i højsæson.

Sommer er en genial årstid er være vegetar på, selvom det måske lyder som et langt ude statement, når sommer er højsæson for grill af al slags kød. Men der er så mange lækre økologiske grøntsager at vælge imellem, og når det er varmt har man alligevel mest lyst til noget let og frisk, så jeg har jeg en fest hver gang jeg er i supermarkedet.

Jeg køber flere af mine vegetariske basisprodukter på nettet, alt fra tørrede bønner og krydderier til italienske specialprodukter. For min er det både billigere og tidsbesparende at købe dagligvarer online, og bor du i en lille by kan det være svære at finde alt i den lokale brus.

Der er ingen der siger, at det eneste rigtig er, at blive 100% vegetar i dag. Jeg startede med at droppe kødet i hverdagene mens andre starter med at holde en enkelt kødfri dag, så man kan gøre det lige så svært eller let som man har lyst til. Personligt syntes jeg, at det i starten var lidt en udfordring at blive vegetar, fordi man er nødt til at slå autopiloten fra. Man kan ikke bare lige lave spaghetti med kødsovs eller lassagne, som man plejer, men ret hurtigt får du bygget et nyt katalog op af lette opskrifter, og før du aner det, går din nye autopilot efter vegetarmad.

 



Postet by bilance via AdSet linkbuilding network