Sådan kommer du fra idé til opfindelse

At blive en fuldtidsopfinder kræver engagement. De fleste opfindelser skal igennem en lang vej fra idé til salg. Heldigvis er der efterhånden mange muligheder for markedsføring ligesom bl.a. crowdfunding har gjort det nemmere end nogensinde at få sin opfindelse på markedet.

 

Her er nogle råd til, hvordan du kan leve af at være opfinder:

 

Konkretiser din idé

Lav skitser, udfør test og konkretiser din idé. Hvis du ønsker at søge patent, kan det være en god idé at sørge for hele tiden at tage noter i processen. Hermed vil du nemmere kunne bevise, at det er dig, der har opfundet dit produkt.

 

Vent med at forlade dit nuværende job

Produktudviklingen kan tage tid. Fra idé til færdigt produkt kan der nemt gå omkring to år. Det er derfor også vigtigt, at man kan forsøge sig selv ind til da. For mange opfindere kan der være perioder i deres liv, hvor der ikke er tid til meget andet end deres faste arbejde og hvor resten af tiden bruges på at produktudvikle deres opfindelse.

 

Byg en prototype

Når du har konkretiseret din idé, er du klar til at lave en prototype. I nogle tilfælde er det muligt at starte med at lave prototypen i en 3D printer. Herefter er det tid til at kigge kritisk på din idé og se, om der er fejl, eller noget der bør laves anderledes. Spørg eksperter fra dit potentielle marked, om de kan se en idé med din opfindelse, og om det var noget de ville kunne se dem selv bruge.

 

Hold dig til én eller to brancher

Jo mere du ved om en industri, desto lettere vil du være i stand til at identificere muligheder for innovation. Hvis en virksomhed ikke kan lide din opfindelse, så spørg dig selv, om der måske var en anden virksomhed, der kunne se værdien i din opfindelse.

 

Find nogle der kan fremstille dit produkt

Det er de færreste nye opfindere, der har midlerne til selv at kunne producere deres produkt. Derfor bør du finde en virksomhed, som vil kunne producere dit produkt præcis efter dine tegninger og visioner. Der findes en del virksomheder, der har specialiseret sig i at fremstille produkter ud fra andres tegninger eller behov. Undersøg markedet og find den virksomhed, som kan fremstille din opfindelse. Nogle gange kan det være nødvendigt at have mere end en virksomhed til produktion – afhængigt at produktets kompleksitet.

 

Vær vedholdende

Nogle gange kan man opfinde et produkt, som der ikke er marked for, eller som ingen er interesseret i. Her er det vigtigt, at man går tilbage til tegnebrættet og enten arbejder videre med din nuværende opfindelse eller starter helt forfra. Det kan godt være utroligt svært at opgive en

en idé, der ikke fungerer, men se det som dit mål at teste ideer hurtigt og ikke lade dem blive hængende i årevis.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network